Louis Poulsen Lighting PH 3/2 Bord sort metalliseret
5703411184110
PH 3/2 Bord sort metalliseret
PH 3/2 bordlampe er medlem af 3-skærms familien, der i dag tæller 20 lamper, heraf 3 til udendørs brug. Poul Henningsens samarbejde med Louis Poulsen startede allerede i 1925-1926, hvor PH i samarbejde med Louis Poulsen tegnede de første lamper til en udstilling i Paris. Gennem hele sit liv søgte PH at skabe det blændfri lys, rette lyset hen, hvor der var brug for det og skabe bløde skygger. PH designede således ikke blot en lampe, men et helt system, og der blev igennem årene produceret omkring tusind forskellige varianter. PH-lampernes numre refererer til skærmstørrelsen. PH 3/2 Bord består af en overskærm på ca. 30 cm, men her er brugt mellem- og underskærm fra den model, der hed 2/2. PH 3/2 Bord sortforkromet blev introduceret i 2007.
Design: Poul Henningsen.
Materiale: Skærme i mundblæst hvidt opalt glas med fatningshus og stel sort metalliseret messing.
Dimension
Diameter 290mm
Højde 472mm.
Lyskilde: Maks. 40W E14
Poul Henningsen (1894-1967). Den mest betydningsfulde belysningsdesigner for Louis Poulsen, og hans ideer ligger til grund for firmaets belysningsfilofi. En kulturpersonlighed der foruden lys bredte sig ud over revy, satire og samfundskritik. Samarbejdet med Louis Poulsen startede i 1925 og fortsatte frem til hans død.