Louis Poulsen Lighting AJ Væg Lys Petroleum
5714693731701
AJ Væg Lys Petroleum
AJ Væglampe blev designet af Arne Jacobsen i 1957 til SAS Royal Hotel i København (Radisson Blu), der åbnede i 1960. Lampen udgjorde en del af det totale designkoncept til hotellet. Flere af hotellets produkter har i dag opnået status som designikoner, og inden for belysning er især AJ-lamperne blevet verdenskendte. I forbindelse med 60-året for designet af AJ-familien introduceres nye, dynamiske farvevarianter. Den nye farvekollektion består af både klassiske og mere moderne farvenuancer, der alle fremhæver AJ-lampens design.
Overflade: Lys Petroleum, vådlakeret.
Materiale: Skærm: Optrukket stål. Bagdåse: Optrukket stål. Arm: Stål.
Dimension: Vægdåse diameter: 90mm, dybde 318mm, højde 180mm.
Montering: Ledningstype: Plast med stikprop. Ledningslængde: 2,4m. Afbryder: På bagdåse.
Lyskilde: Maks. 40W E14.
Energiklasse: A+ - E.
Arne Jacobsen (1902-1971). Arkitekt fra Kunstakademiet i 1927. Etablerede kort tid efter egen tegnestue. Især verdenskendt for sit funktionelle og modernistiske design, der især har sat spor indenfor arkitektur og møbeldesign. Arbejdede tæt sammen med Louis Poulsen i 1950-60'erne, hvor en stor del af hans lamper blev skabt.